Broer

Tandbro ved manglende tænder

Tandbroer ved manglende tænder

En tandbro indsættes i mellemrummet mellem tænderne, ved en eller flere manglende tænder. En bro er en fastsiddende løsning, som sidder sammen med nabotænderne og har et eller flere mellemled, der erstatter de manglende tænder. Et alternativ til en bro er implantater, der erstatter de manglende tænder.

På klinikken udfører vi mange former for bro-arbejde.
Hvis bropillerne (de bærende tænder) er sunde, men forsynet med store fyldninger eller er rodbehandlede, så er en brobehandling en god og langtidsholdbar løsning. Samtidig med at den erstatter den manglende tand, så restaureres bropillerne på et højt niveau, hvorved disse også forstærkes.

Har du mistet en tand, er der flere muligheder at vælge imellem. I det tilfælde, hvor tænderne på hver side af en mistet tand også kunne trænge til en krone, kan en bro være den rigtige behandling.
Hvis tænder på hver side af den mistede tand er intakte eller kun har små fyldninger, vil vi næsten altid anbefale en implantatbehandling i stedet.

Broer vil som oftest udføres i porcelæn.

Har du brug for en billigere løsning, og du kun mangler en tand, kan vi nogle gange tilbyde en midlertidig løsning , hvor tanden erstattes med plast og limes til nabotænderne med en glasfibertråd.

Spørg os – vi lytter til dine forventninger til det funktionelle og kosmetiske resultat og drøfter de forskellige behandlingsmuligheder med dig. Det sikrer, at vi kan give dig den løsning, der er helt rigtig for dig.