Rodbehandling

Rodbehandling med nye teknikker hos tandlægen i Faaborg

Rodbehandling med nye teknikker

Tandlægehuset Faaborg kan med moderne materialer og nye teknikkerudføre en rodbehandling bedre og hurtigere end tidligere.

Dermed lever behandlingen ikke længere op til sit slemme rygte – og i øvrigt er du selvfølgelig bedøvet under behandlingen og i trygge hænder her i Tandlægehuset Faaborg.

Rodbehandling af en tand kan være nødvendig, hvis du har smerter i en tand, nerven er død, tanden har fået et slag eller hvis der er et meget dybt hul i den.

Tanden bedøves, nerven fjernes og tanden fyldes med et biologisk venligt materiale. En rodbehandling kan være nødvendig både for at fjerne en levende, en betændt og en død bakteriefyldt nerve. Tanden bliver herefter i første omgang bygget op i plast, men ofte vil det være nødvendigt at forsyne tanden med en krone for at undgå at den knækker.

En rodbehandling kan være en langvarig behandling og kræver ofte flere besøg på klinikken.