Tandfyldninger

Tandfyldninger hos tandlægen i Faaborg som ikke kan ses

Tandfyldninger hos Tandlægehuset Faaborg

Langt de fleste tandfyldninger laves i dag i plast. I Tandlægehuset Faaborg laver vi plastfyldninger, som slet ikke kan ses. Det gælder både i for- og kindtænder.

Plast er igennem de seneste 20 år blevet udviklet så meget, at materialet stort set kan erstatte alt. Plasten limes til tanden og hærdes herefter med en lampe. Fordi plastmaterialerne i dag er så gode, at de også kan bruges til meget store fyldninger, bliver der lavet langt færre kroner end tidligere. Vi kan i dag bevare meget mere af den sunde del af en skadet tand.

I Tandlægehuset Faaborg er vi rigtig glade for den udvikling. Vores mål er altid, at vi sammen bevarer mest muligt af dine egne tænder.

Har du stadig nogle gamle amalgam-/sølvplomber kan disse godt blive siddende, hvis de er tætte og ikke for slidte. Men er tanden svag eller har revner, kan det være en god idé at skifte fyldningen til plast eller evt. til en krone.

Vi holder løbende øje med dine gamle sølvplomber og aftaler sammen med dig, hvornår de bør skiftes.